I det fælleskommunale sekretariat er vi til for hovedstadens 29 kommuner. Vores opgave er at støtte kommunerne i opgaver, der skal løses på tværs af alle 29 kommuner eller grupper af kommuner.
Vi er finansieret af kommunerne i KKR Hovedstaden og understøtter kommunernes løsning af opgaver inden for sundhedsområdet, det specialiserede socialområde, vækst-, uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet samt infrastruktur og klima. Formålet er at skabe sammenhæng, styrke kommunernes indflydelse og i sidste ende sikre bedre løsninger for borgere og samfund.
Vi bidrager med at samle kommunernes perspektiver og bringe dem relevant i spil i forskellige samarbejder, og herigennem bidrager vi til interessevaretagelse – både lokalt og nationalt. Vi aflaster kommunerne, blandt andet gennem skarp sekretariatsbetjening, så kommunerne primært skal bidrage med deres faglige viden i opgaveløsningen.
Vi bidrager til at sikre samspil mellem og fælles retning for kommunerne, og relevant løsning og implementering af tværgående opgaver, f.eks. indgåelse af aftaler.
