Greater Copenhagen – er et politisk samarbejde med en fælles vision for vækst og bæredygtig erhvervsudvikling i en integreret metropolregionen med ca. 4,4 mio. indbyggere på tværs af Hovedstaden, Sjælland, Skåne og Halland. Samt fokus på international branding af metropolregionen Greater Copenhagen, for at kunne stå stærkt i den internationale konkurrence. 

Der er altid 3 medlemmer fra Hovedstadsregionen med i Greater Copenhagens bestyrelse, hhv. to udpeget af KKR Hovedstaden – typisk formand og næstformand for KKR Hovedstaden samt overborgmesteren fra Københavns Kommune. 

For at levere på visionen, har Greater Copenhagen 3 politiske chartre om hhv. arbejdsmarked, infrastruktur og klima. Bestyrelsen vedtager 2-årige handlingsplaner.