Erhvervshus Hovedstaden, er kommunernes fælles erhvervsfremmeaktør, der – i tillæg til kommunernes lokale erhvervsservice – skal styrke de små og mellemstore virksomheders udviklingspotentiale og hjælpe med den omstilling, som er nødvendig for at styrke deres bæredygtighed, konkurrenceevne og forretningsmuligheder, lokalt og globalt. 

Erhvervshus Hovedstaden er ét ud af seks regionale erhvervshuse i Danmark. Erhvervshusene giver specialisereret vejledning og fungerer herudover som ”one point of entry” til alle de mange forskellige muligheder, det samlede erhvervsfremmesystem tilbyder til små og mellemstore virksomheder.

Erhvervshuset er ejet af de 29 kommuner i Hovedstadsregionen og finansieres af offentlige midler fra kommunerne, fra Staten og fra EU’s strukturfonde.

Som offentligt finansieret er de uvildige og har ingen økonomiske interesser. Erhvervshuset skal ikke sælge noget til nogen men udelukkende hjælpe virksomhederne, så deres konkurrenceevne styrkes, og Hovedstadsregionen kan blive ved med at skabe jobs og tiltrække talenter og investeringer.

Når Erhvervshuset har kortlagt potentiale og muligheder hos virksomheden, bruger de deres netværk af private rådgivere, specialistklynger og andre erhvervsfremmepartnere til at hjælpe virksomheden videre med at eksekvere og bane vejen for vækst.