Kommunerne og regionerne ejer og driver i fællesskab de trafikselskaber, som står for udbud og drift af kollektiv bustrafik. KKR Hovedstaden skal sikre sammenhængen i kollektiv trafik og udarbejder fælles forslag om statslige infrastrukturinvesteringer i regionen.

Movia
I Hovedstadsregionen har kommunerne et fælles trafikselskab, Movia. Movia er ejet af de 45 kommuner og to regioner på Sjælland. Trafikselskabet fungerer som operatør, der står for udbud og drift af kollektiv bustrafik. KKR Hovedstaden drøfter løbende den kommunale interessevaretagelse i forhold til Movia.

Infrastruktur i regionen er dog også et indsatsområde, hvor KKR Hovedstaden varetager kommunernes fælles interesser. Det sker bl.a. gennem udarbejdelse af fælles forslag om statslige infrastrukturinvesteringer i regionen.