De 29 kommuner i KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden har i 2023 besluttet at gennemføre en tværgående mobilitetsanalyse for hele hovedstadsområdet. Analysens formål er at bidrage med styrket viden om og muligheder for den tværgående mobilitet. Analysen viser, hvordan mobiliteten ser ud til at udvikle sig fra 2025 og frem mod 2035. Derudover regner analysen på mulige bud på løsninger og muligheder for at imødekomme de udfordringer, som der ses ind i. Efterfølgende vil analysen og visionen indgå som en del af vidensgrundlaget for kommende dialoger omkring tværgående mobiltiet og infrastruktur i KKR Hovedstaden i løbet af 2025.
Analysens delelementer fremgår nedenfor.
Vision
Vi vil med analysen undersøge, hvordan nye infrastruktur- eller mobilitetstiltag kan bidrage til vores fire visionspunkter.
- Sikre bedre mobilitet samt mindske trængsel og støj
- Styrke en sammenhængende hovedstadsregion og et integreret arbejdsmarked
- Sikre bæredygtige klimavenlige løsninger
- Sikre, at hovedstaden forsat er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed
En analyse i to faser
Første fase kortlagde mobiliteten i 2025 og 2035 og peger på udfordringer og potentialer. Fase 1 løb fra efterår 2023 til april 2024. Delanalysen fra fase 1 præsenteredes for KKR Hovedstaden d. 19. april 2024. Mobilitetens udvikling i hovedstadsområdet fra 2025 til 2035 indeholder hhv. en fuld teknisk rapport og en resumerapport. Del 1, fuld tekniske rapport. Del 1 rapportresumé.
Anden fase opstiller scenarier og belyser greb og indsatser, der med udgangspunkt i KKR Hovedstadens fælles vision for mobilitet og infrastruktur, kan være med til at løse mobilitetsudfordringerne i hovedstadsområdet. Fase 2 løber fra forår 2024 til primo 2025. Den samlede analyse blev præsenteret for KKR Hovedstaden d. 3. februar 2025.
Efterfølgende – i 2025 – inddrages analysens resultater i det videre arbejde med fælles tværgående infrastruktur- og mobilitetsprioriteringer og -fokusområder der skal imødegå de udfordringer, som analysen peger på. Analysen kan ligeledes inddrages i de enkelte kommuners videre arbejde med infrastruktur- og mobilitetsplanlægning.
Trængslen stiger i hovedstadsområdet
Analysens første del, pegede på, at det samlede antal daglige ture i hovedstadsområdet forventes at stige med 8 pct. fra 2025 til 2035. Denne stigning vil være jævnt fordelt på bil, cykel, gang og kollektiv transport, hvilket betyder, at fordelingen mellem transportmidler (modal split) stort set forbliver den samme. Det betyder bl.a., at der forventes 290.000 flere gangture, 110.000 flere cykelture, 80.000 flere ture med kollektiv transport og 310.000 flere bilture dagligt i 2035 sammenlignet med 2025. I alt ca. 800.000 daglige ture mere i 2035 end i 2025.
Selv om bilejerskabet og antallet af kørte kilometer med bil forventes at stige, forudser analysen en reduktion i CO2-udslippet fra trafikken på 10 pct. i 2035. Dette skyldes i høj grad overgangen til elbiler, selv om modellen ikke har medtaget den potentielle omstilling af busser og tung transport. Analysen viser også en forventet stigning i lastbiltrafikken og en samlet stigning i trængslen på vejnettet, samt kapacitetsudfordringer i den kollektive transport. Særligt uden for centralkommunerne taber både kollektiv transport og cykling terræn til bilen.
Scenarier og indsatser – Bud på løsninger
I fase 2 er der udviklet scenarier for mobiliteten i hovedstadsområdet og kommet med bud på mulige indsatser, der kan være med til at realisere visionen for arbejdet med mobilitet og infrastruktur og imødegå de udfordringer som første del af analysen pegede på. Der er udarbejdet dels en ikke teknisk resumerapport og en fuld teknisk rapport fra fase 2.
I fase 2 er der opstillet to hovedscenarier for mobiliteten i hovedstadsområdet i 2035, som er beregnet ved hjælp af trafikmodellen Compass. De to hovedscenarier er hver beregnet hhv. med og uden kørselsafgifter, så der i alt er regnet på fire scenarier. Effekterne i scenarierne er set i forhold til den basis-fremskrivning for 2035, der blev beregnet i projektets fase 1. Det vil sige, at analysen viser den forskel de fire scenarier vil have i forhold til den udvikling, som vi forventer vil komme i 2035, hvis vi ikke gør andet end at gennemføre de projekter, der allerede er besluttet og finansieret.
Scenarie 1a ’Effektiv mobilitet og stærke forbindelser’ har især fokus på arbejdsmarkedet, herunder både pendlere og erhvervsliv, samt reduktion af trængsel og fremme af pladseffektiv persontransport. Særligt er der fokus på en stærk rygrad af kollektiv trafik gennem både bedre kapacitet og udbygning. Desuden indgår en fuld udbygning af supercykelstinettet. Scenarie 1b er samme scenarie som 1a men med vejafgifter som en yderligere indsats.
Scenarie 2a ’Mindre støj og mere bevægelse’ har især fokus på at reducere negative miljøeffekter, udnytte eksisterende infrastruktur bedre og styrke aktiv transport. I scenariet indgår blandt andet hastighedsnedsættelser i byer og på bynære motorveje for at reducere vejstøj. I scenariet optimeres det eksisterende kollektive net. Også i dette scenarie indgår en fuld udbygning af supercykelstinettet. Scenarie 2b er samme scenarie som 2a men med vejafgifter som en yderligere indsats.
Rapporten beskriver bl.a. scenariernes effekt på valg af transportmiddel, trængsel, cykeltrafik, kollektiv trafik samt CO2, luftforurening, støj samt samfundsøkonomi.
I forlængelse af scenarieanalysen er der udarbejdet et indsatskatalog med en kort beskrivelse og overordnede effektvurderinger af 33 mobilitetsindsatser, hvoraf hovedparten indgår i et eller flere af de beregnede scenarier. I indsatskataloget er der foretaget en vurdering af de enkelte indsatsers effekt på de seks fælles pejlemærker, der indgår i visionen for arbejdet med mobilitet og infrastruktur. Indsatskataloget er baseret på viden fra eksisterende rapporter og beregninger fra scenarieanalysen.
Hvem
Analysen gennemføres i et samarbejde mellem KKR Hovedstaden, Region Hovedstaden og Københavns Kommune i perioden medio 2023 til primo 2025.
Inddragelse
Hovedstadens kommuner og trafikselskaberne inddrages løbende. Andre relevante interessenter såsom faglige eksperter, interesseorganisationer, erhvervslivet etc. i hovedstadsområdet bliver inviteret til at give input i arbejdet med mobilitetsanalysen.
Yderligere oplysninger kan fås hos:
Maria Cecilie Pautsch Weischer
KKR Hovedstaden
Fagchef, Mobilitet & Infrastruktur, Klima, Erhverv
E-mail rcw@albertslund.dk
Emma Liisberg
Københavns Kommune
Projektleder, Teknik- og Miljøforvaltningen
E-mail uh3n@kk.dk
Karin Langendorf
Region Hovedstaden,
Chefkonsulent, Center for Regional Udvikling
E-mail karin.langendorf@regionh.dk